Har du plukveer, lægkramper, uro i benene og forstoppelse?

Så kan det være, at du mangler magnesium. For magnesium mangel giver muskelkramper og/eller muskelspændinger, og det kan gøre, at du får for mange plukveer, lægkramper, uro i benene og forstoppelse.

Magnesium er et af de vigtigste mikronæringsstoffer, som indgår i mere end 300 biokemiske processer i kroppen. Og desværre er magnesium i dag en mangelvare hos de fleste vestlige mennesker, idet vores dyrkningsmetoder og anvendelse af fosfatholdig kunstgødning har reduceret afgrødernes indhold af mineraler, herunder magnesium. Og da vi ikke spiser så mange grønne grøntsager, nødder og kerner i dag, som vi gjorde før i tiden, får mange mennesker for lidt magnesium.

Let magnesiummangel

Hvis du har en let magnesiummangel, eller vil forebygge at du i graviditeten får magnesiummangel, vil jeg anbefale dig at spise fødevarer med et stort indhold af magnesium. Nederst i dette indlæg, kan du se, hvilke fødevarer, der indeholder meget magnesium.

Hvis du mangler meget magnesium = har rigtig mange plukveer, lægkramper og forstoppelse, vil jeg anbefale dig både at spise fødevarer med et højt indhold af magnesium og tage et tilskud af magnesium, f.eks. magnesium +300 fra Biosym.

Magnesium er et uskadeligt mineral, og du må derfor godt tage et tilskud, selv om du er gravid. Tal dog med en erfaren behandler inden, f.eks. en zoneterapeut, akupunktør, ernæringsterapeut el.lign, der kan hjælpe dig med, hvor stort et tilskud, du skal tage. Hvis du går til fødselsforberedelse hos Mindful Moving kan du også tale med din underviser om det.

Start med at tage 2 piller hver aften til aftensmaden, hvis du ikke får løs afføring af det, tager du også 2 piller hver morgen. Fortsæt med denne dosis indtil du begynder at få løs afføring, herefter trapper du ned ved ikke at tage pillerne om morgenen. Når/hvis du også får løs afføring af at tage 2 piller om aftenen, så sæt det ned til 1 pille. Og måske skal denne pille også helt fjernes på et tidspunkt.

Grunden til, at du kan lade konsistensen af din afføring afgøre, hvor meget magnesiumtilskud, du skal tage er, at kroppen er så fantastisk indrettet, at din afføring bliver meget løs, hvis du får for meget magnesium.

Plukveer

Hvis du mangler magnesium, vil du ofte have mange plukveer. Et tilskud af magnesium vil for mange gravide afhjælpe plukveerne. Læs mere om tilskud ovenfor.

Det er vigtigt at være opmærksomhed på, at plukveer kan skyldes mange andre forhold end magnesiummangel, f.eks. hvis dit arbejde er fysisk belastende, og/eller du er stresset og overhører din krops signaler og behov for mere hvile og ro. Du kan læse mere om at lytte til kroppens signaler her.

De fleste gravide får plukveer, hvis blæren er fyldt. Efter samleje/orgasme kan livmoderen også være spændt i lang tid, og det er helt normalt. Hvis du har blærebetændelse, vil du ofte få mange plukveer. Og det er derfor vigtigt, at du søger læge/jordemoder, hvis du synes, at dine plukveer tiltager.

Alle gravide har plukveer. Plukveer er uregelmæssige sammentrækninger i livmoderen, der øver sig på fødeveerne. Nogle gravide mærker hver evig eneste plukve, nogle mærker bare at maven bliver hård. Andre får ondt, når de har en plukve. Nogle gravide mærker slet ikke deres plukveer. Og det hele er helt normalt. Det unormale er, hvis dine plukveer

  • tager til
  • gør mere ondt og
  • bliver regelmæssige

hvis det sker, skal du kontakte dit fødested.

Lægkramper og uro i benene

Lægkramper og uro i benene kan også skyldes magnesiummangel. Du kan prøve at spise dig til mere magnesium via din kost. Eller du kan tage et tilskud af magnesium, læs mere ovenfor. Hvis du har uro i benene, kan du læse mere om, hvordan du afhjælper det her.

Du kan også prøve et fodbad med magneisumsalte, f.eks. Epsom salt, der kan købes i helsekostforretninger. Put 2 store spiseskefulde i varmt vand, rør rundt og når saltene er opløst, kan du sidde med fødderne i badet i 15 inden sengetid. Det vil ofte afhjælpe uro i benene og lægkramper.

Lægkramper kan dog også skyldes, at dine lægmuskler er for spændte. Sørg derfor for at få lavet nogle gode stræk for dine lægmuskler i løbet af dagen, og meget gerne inden du går i seng. Stå i strækket i mindst 20-30 sek. og gerne længere tid.

Forstoppelse

Magnesiummangel kan også give dig problemer med at komme af med din afføring, der vil være meget hård.

Der kan være mange årsager til, at du har forstoppelse som gravid, det kan du læse mere om i mit blogindlæg om gravid forstoppelse. Her kan du også lære, hvad du skal gøre for at forebygge forstoppelse. 

Hvis du som gravid har forstoppelse, kan det også skyldes, at du ikke får bevæget dig nok i graviditeten. Måske skal du gå til træning for gravide hos Mindful Moving? Læs mere om vores træningshold for gravide her. På vores fødselsforberedelse hold vil du også få trænet, fordi vi ved, hvor vigtig fysisk aktivitet i graviditeten er. Du kan læse mere om Mindful Moving fødselsforberedelse her.

Forebyg mavebesvær hos baby

Hvis du som ammende mangler magnesium, kan det give din baby maveproblemer.

Og ofte vil du efter fødslen mangle magnesium, idet du har et øget behov for magnesium ved voldsom fysisk aktivitet, som en fødsel jo er. Det er en af grundene til, at dyr æder deres moderkage, idet denne er rig på magnesium. Du behøver ikke spise din moderkage, men kan i stedet sørge for at få rigeligt med magnesium gennem din kost og evt. tage et magnesiumtilskud efter fødslen. Du kan læse mere om mavebesvær og kolik hos babyer.

Disse fødevarer indeholder magnesium

Ernaering_hoejHøjt indhold: Hvedeklid. Græskarkerner. Paranødder. Solsikkekerner. Sesamfrø. Mandler. Cashewnødder. Hvedekim. Sojamel. Sojabønner. Grønne grøntsager.

Middel indhold: Hel hvede. Hel hirse. Harvegryn. Brune ris. Parboiled ris. Grahamsmel. Boghvedegryn. Hvide og brune bønner. Jordnødder. Kikærter. Pistacienødder. Hasselnødder. Valnødder. Mørk chokolade :).

Lille indhold: Rugmel, Byggryn. Majsmel. Linser. Kokosnød. Figen. Brændenælde. Daddel. Karse. Abrikos. Majskolbe.

Selv om du spiser ovennævnte fødevarer, kan du godt have brug for et ekstra tilskud af magnesium.