Har din baby kolik eller græder hun meget?

Læs dette indlæg og bliv klogere på, hvad det kan være og affind dig aldrig med beskeden om: “det går over om nogle måneder”. Hvis du mener, at dit barn har ondt, græder mere end normalt og sover dårligt, så skal der gøres noget, for du er eksperten på dit barn.

Som zoneterapeut har jeg hjulpet mange, mange babyer til at få det godt igen. Jeg kan ikke give nogen entydig opskrift på, hvad der skal til for at hjælpe det enkelte barn. Det kan jeg først, når jeg har haft barnet i hænderne og hørt om fødsel, søvn, hverdagen, trivsel og ernæring hos både mor og barn og meget mere.

Nogle af disse faktorer kan være årsag til uro og tarmproblemer:

  • Umodent tarmsystem. 2-4 zoneterapi behandlinger vil fjerne problemerne.
  • Magneisum mangel. Mangel på mineralet magnesium giver forstoppelse. Hvis du ammer, skal du måske have et tilskud af magnesium, eller hvis du giver flaske, så skal baby måske have et tilskud. Tal med en erfaren behandler herom. Husk det skal være mineralet magnesium og ikke Magnesia, der er et afføringsmiddel. Læs mere om magnesium her.
  • Mælkesyrebakterier. Hvis du under eller efter fødslen har fået antibiotika, hvis dit barn er født ved kejsersnit og, hvis du ikke ammer, kan maveproblemerne måske afhjælpes med et tilskud af mælkesyrebakterier. Brug enten Panda eller Biogaia.
  • Mangel på gode fedtstoffer. Hvis du ammer: Sørg for at få rigeligt med de gode fedtstoffer fra nødder, mandler, advokado mv. Husk også smørret (det rigtige smør, ikke blandingsprodukterne), der er nemlig et stof i smør, der kan smøre tarmene.
  • D-vitamin dråber. D-vitamin dråberne til børn er lavet på enten jordnødde- eller kokosolie og nogle børns tarme tåler i starten ikke disse olier, samtidig er jordnøddeolie et af de mest allergene stoffer, der findes. Hold en pause på 4-5 dage med d-vitaminerne og se om dit barn bliver mere roligt. D-pearls fra Pharma Nord, der er lavet på olivenolie, giver ikke problemer med tarmene.
  • Jerntilskud.  Hvis du ammer og tager jerntilskud, kan det give baby ondt i maven. Køb evt. Kräuterblut, hvis du stadig har brug for jerntilskud.
  • Sugekop. Børn taget med sugekop har ofte problemer med nakken. Kontakt en kiropraktor eller kraniel- sakral terapeut.
  • Mælk. Nogle børn tåler ikke komælk og kan derfor få ondt i maven, hvis du drikker mælk. Spis evt. en håndfuld mandler i stedet for. Der er nemlig lige så meget kalk i en lille håndfuld mandler, som i en ½ liter mælk (og så er der meget magnesium i mandler).

Sukker, kaffe og sort te. For meget sukker kan gøre dit barn uroligt. Koffeinen i kaffe og sort te kan påvirke dit barn og gøre det uroligt og grædende, idet nogle børn ikke kan falde i søvn, når de har koffein i kroppen.