Uro i benene og gravid – hvad gør jeg?

Uro i benene er noget rigtig mange gravide kan nikke genkendende til. For nogle gravide med uro i benene føles det som en kriblende, stikkene, sovende fornemmelse, der forværres i hvile og forbedres ved bevægelse. Andre gravide føler, at deres ben er tunge som bly. Og rigtig mange oplever lægkramper, særligt om natten. Uanset hvordan det føles for dig, kan du i dette blogindlæg finde ud af, hvad årsagerne er, og hvad du kan gøre for at afhjælpe din uro i benene under graviditeten.

Der kan være mange årsager til din uro i benene gravid:

  • Veneklapperne i benene, der skal sørge for, at blodet føres tilbage til hjertet, fungerer ikke så godt på grund af graviditetshormonerne
  • Øget væskeophobning under huden i graviditeten
  • Magnesium mangel
  • Jern mangel

Sådan afhjælper du uro i benene i graviditeten:

  • Hjælp blod og væske tilbage til hjertet med venepumpeøvelser. Her kan du se 2 videoer med gode venepumpeøvelser.
    Hvis du får kramper i læggen om natten, kan det være godt at lave venepumpeøvelserne lige inden du går i seng.
  • Brug støttestrømper – du kan købe nogle ret flotte hos Støttestrømpen.dk. Hvis du går på et hold hos Mindful Moving, får du 15% hos Støttestrømpen. Send en mail til [email protected], hvis du vil have rabatkoden.
  • Hæv benene højt op, når det er muligt: Du kan f.eks. lægge dem op på en stol, have nogle store puder i sofaen/sengen, som du lægger benene op på eller du kan lægge dig på gulvet med benene på stolen/sofaen
  • Det giver også uro i benene, hvis du mangler mineralet magnesium. Her kan du læse om symptomerne på magnesium mangel og finde ud af, hvilke fødevarer, du skal spise for at få mere magnesium
  • Hvis din uro i benene skyldes magnesium mangel vil et fodbad tilsat Epsom salt (magnesium salt) hjælpe. Og hvis du ikke mangler magnesium, er det rigtig dejligt alligevel. Specielt dejligt, hvis du efter fodbadet, får din kæreste til at tørre og massere dine fødder og ben, det vil helt sikkert hjælpe på din uro i benene ?
  • Jernmangel kan også give uro i benene i graviditeten. Din læge kan tage en blodprøve og se, om du mangler jern

På alle vores hold for gravide arbejder vi også med, hvordan du afhjælper uro i benene som gravid.