Forstoppelse gravid – hvorfor?

Forstoppelse & gravid kan skyldes mange ting, som du kan se herunder. Du kan heldigvis gøre rigtig meget selv for at forebygge forstoppelse i graviditeten, det kan du også læse mere om i dette indlæg.

Gravid forstoppelse hvad er årsagen?

Graviditetshormonerne:
Under graviditeten producerer du forskellige graviditetshormoner. Dette for at sikre, at du holder på barnet og for at gøre dig klar til fødslen. Nogle af disse graviditetshormoner får de muskler, der kaldes ”glatte”, til at slappe mere af. Dine tarme hører til under de glatte muskler, og når de slapper mere af, vil de sammentrækninger (peristaltik), der normalt leder affaldsstoffer (tarmindhold) ned gennem tarmen blive langsommere. Det kan give forstoppelse i graviditeten.

Tarmenes pladsforhold:
Senere i graviditeten når dit barn vokser sig større, vil din livmoder skubbe til tarmene. Tarmene bliver mast og klemt. Det kan også give gravid forstoppelse.

Jerntilskud:
Jern er et grundstof, der findes i små mængder i vores krop. Hvis du ikke har nok jern i kroppen, falder din blodprocent, og du får ikke nok ilt. I graviditeten stiger jernbehovet. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du fra 10. graviditetsuge tager 40-50 mg jern dagligt i resten af graviditeten. En del gravide får forstoppelse, når de starter med jerntilskud. Du kan læse mere om myndighedernes anbefalinger om jerntilskud her. 

Magnesium mangel:
Magnesium er det næst vigtigste mineral inde i cellerne (efter kalium). I graviditeten og under fødslen har du et øget behov for magnesium. Hvis du ikke har nok magnesium i kroppen, kommer der spændinger i kroppens muskler og eventuelt også muskelkramper. Magnesium er også med til at få de glatte muskler i kroppen til at trække sig rytmisk sammen. Derfor bliver tarmens sammentrækninger (peristaltik) reduceret, hvis du mangler magnesium i kroppen. Og du får hård mave og forstoppelse. Du kan læse mere om magnesium mangler her. 

Manglende fysisk aktivitet:
Mange gravide bliver fysisk inaktive. I starten af graviditeten ofte på grund af træthed og kvalme. I slutningen af graviditet ofte på grund af den øgede vægt. Når du bevæger dig og er fysisk aktiv, “masserer” du tarmen. Det får tarmens sammentrækninger til at fungere bedre, og det er lettere af komme af med afføring. Når du er fysisk inaktiv, får din tarm ikke denne hjælp. Det kan give forstoppelse. Læs mere om træning i graviditeten her. 

Sådan forebygger du forstoppelse i graviditeten

Brug helst ikke afføringsmiddel, det er vanedannende og gør tarmene sløve. Og ved længere tids brug kan afføringsmiddel forhindre optagelse af vitaminer og mineraler. Hvis du er meget forstoppet, kan det være nødvendigt at bruge afføringsmiddel et par dage. Tal med din læge herom.

Det bedste du kan gøre er at forebygge, at du får forstoppelse i graviditeten. Du kan

  • Massere tarmen ved at lave venepumpe for dit bækken. Lær hvordan på denne video 
  • Massere tarmen med hænderne. Det gør du sådan her: Læg dig på ryggen og masser med langsomme strøg mod uret, rundt om navlen, men lidt længere ude end navlen
  • Spis fiberrig kost. For eksempel grøntsager, frugt, fuldkornsprodukter mv. Spis langsomt. Og spis hellere mange små måltider frem for store
  • Drikke meget vand. Vand skyller tyktarmen igennem og transporterer afføringen ud af kroppen. Og hvis der ikke er vand nok i mave-tarm-kanalen, bliver afføringen hård og vanskelig at få ud. Det er godt at drikke mindst 1,5 liter vand i løbet af dagen.
  • Stoppe jerntilskud i en uges tid eller to, hvis du har fået forstoppelse. Start herefter langsomt op igen hver anden dag. Skift mærke til Kräuterblut eller HemoJern
  • Få nok magnesium 
  • Give dig god tid til toiletbesøg – ingen stress. De fleste – uanset om de er gravide eller ej – får forstoppelse, hvis de er stressede. Brug denne afspænding til at skabe ro i hverdagen 
  • Bruge dit åndedræt til af massere tarmen. Når du trækker vejret dybt og roligt, bliver tarmen bevæget og masseret. Det får den til at arbejde bedre og hjælper dig med at komme af med afføring. Dette åndedræt skal du også bruge under fødslen. Lær hvordan du træner åndedrættet her.
  • Dyrke motion læs mere herunder:

Motion i graviditeten forebygger forstoppelse

Når du er fysisk aktiv masserer du tarmen. Det stimulerer den til flere bevægelser og forebygger forstoppelse.

Herudover forbygger regelmæssig træning mange af de andre gener, der kan opstå i graviditeten. F.eks. ryg- og bækkensmerter, overvægt, hæmorider, vand i kroppen, graviditetssukkersyge og svangerskabsforgiftning. Du bliver også i bedre humør, hvis du kan lide den træning, du laver. Læs mere om alle fordelene ved at dyrke motion i graviditeten her.

Det er vigtigt, at du træner et sted, hvor underviseren er faglig kompetent. Det kan for eksempel være en fysioterapeut eller en psykomotoriske terapuet. Begge disse faggrupper har en stor anatomisk og fysiologisk viden, der gør, at de ved, hvad du må og ikke mindst ikke må lave af træning, når du er er gravid.

Hos Mindful Moving har vi træningshold for gravide i København. På disse hold er underviserne psykomotoriske terapeuter. Og du kan trygt stole på, at de er fagligt kompetente. Undervisningen er også meget alsidig og tilpasses lige netop dig, så det bliver skønt, skægt og nydelsesfuldt at træne din gravide krop.