Har du født ved kejsersnit?

Når du har født ved kejsersnit, har din krop en anden helingsproces end dem, der har født vaginalt.

Der er skåret igennem din hud, fedtvæv, bindevæv, muskelsener, bughulen, livmoderen og fosterhinden. Du har et kejsersnit ar, der måske er øm, hævet og spændt. Og derfor har du måske ikke lyst til at røre og bevæge området. Det behøver du heldigvis heller ikke i starter. Men efter et stykke tid, er det godt at få bevæget og berørt området. For derved får du skabt fleksibilitet og blodgennemstrømning til arvævet, så det ikke knudrer sig sammen.

Som du kan se i videoen herunder, kan du starter stille og roligt med at trække helt ned til arret. Når arret er helt lukket og der ikke længere er sårskorper, kan du massage lidt rundt om arret – køb en ny olie, så den ikke er gammel og harsk, når du starter med det. Når det føles rart, kan du begynde at lave manuelle stræk på hver side af arret. Og til sidst bevægende stræk for hele forsiden af kroppen, så du får gang i alle bindevævskæderne igen.

Når du laver øvelser i videoen, er det vigtigt, at du ikke presser dig selv til at ville for meget, det må ikke gøre ondt og være ubehageligt for dig. Start derfor blidt, roligt og stille op – og få endelig ikke dårlig samvittighed de dage (uger), hvor du ikke får lavet noget.

På alle vores efterfødselshold er underviserne uddannet i at vejlede jer Kejserinder i, hvordan du træner kroppen bedst muligt efter dit kejsersnit. Læs mere om vores efterfødselshold her.

Du kan læse mere om kejsersnit på Sundhed.dk.