Min baby vil ikke ligge på maven – hvad gør jeg?

Der kan være mange årsager til, at din baby ikke vil ligge på maven. Det kan du læse mere om i dette indlæg. Ligesom du kan få inspiration til, hvordan du får din baby til at ligge på maven.

Hvorfor er den maveliggende stilling god?

Den maveliggende stilling er det bedste udgangspunkt for dit barns motoriske udvikling. For det gør dit barn klar til at krybe, kravle, sidde og gå på en for kroppen hensigtsmæssig måde. Samtidig forhindrer stillingen dit barn i at få et fladt baghoved og et skævt kranie.

De fleste børn vil i begyndelsen ikke ligge særligt længe på maven, da musklerne i nakke og ryg ikke er så stærke. Men selv et halvt minut nogle gange i løbet af dagen er godt og vil hurtigt få musklerne i dit barns nakke og ryg til at blive stærke.

Maveliggende behøver ikke at være på gulvet

En del babyer er ikke begejstrede for at ligge på maven. Det skyldes blandt andet, at det er rigtig anstrengende for dem – ligesom når du skal lave “planken”, det er også hårdt i starten :).

Det kan også være, at dit barn ikke synes, at det er interessant at ligge på maven. Her gælder det om at motivere. Du kan for eksempel ligge dig ned foran dit barn og tage kontakt. Du kan også prøve andre stillinger, end den maveliggende stilling på gulvet.

F.eks. kan baby ligge på maven på dine underben, i dine arme, på din mave, på en bold eller på puslebordet – måske uden ble.

Hovedløftet og den motoriske udvikling hjælpes også på vej ved at stimulere dit barns primære sanser (følesansen, hovedstillingssansen og muskel/led sansen). For eksempel når dit barn er nøgen eller kun iført ble øges sansningen i huden, og barnet løfter nemmere hovedet højt op. Det samme sker efter at have haft hovedet nedad eller efter at have taget en svingom med far eller mor. Sørg for at dit barn er mæt og tilfreds, når du leger og stimulerer dets sanser. At være i bevægelse og blive berørt handler i høj grad også om barnets glæde ved sig selv og det at være til.

Min baby vil ikke ligge på maven

Det er vigtigt at være opmærksom på, at nogle babyer ikke kan lide at ligge på maven af andre årsager end anstrengelse og mangel på motivation. Eksempelvis har nogle børn fastlåste led og forkortede muskler. Hvis det er tilfældet, er det ubehagelig og kan gøre ondt på dit barn, når det ligger på maven. I disse tilfælde skal du måske have hjælp af en fysioterapeut, en psykomotorisk terapeut, en kiropraktor eller en kranio sakral terapeut med speciale i babyer. Et andet eksempel er de babyer, der lider af refluks, her kan den maveliggende stilling gøre, at de får mavesyre i hals og mund. Det er både ubehageligt og kan gøre ondt. Hos Mindful Moving i København, har psykomotorisk terapeut Amanda Schou specialiseret sig i behandling af babyer, det kan du læse mere om her. 

Det er derfor vigtigt, at du aflæser dit barn, så du kan finde balancen mellem at være vedholdende, motiverende og undersøgende overfor, om der er noget galt, hvis barnet ikke kan lide at ligge på maven. Du kan læse mere om dit barn motoriske udvikling og hvordan du stimulerer den her.

Har du lyst til at lære mere om dit barns motoriske udvikling gennem leg, sang og bevægelse, kan du gå til rytmik hos Mindful Moving. Find dit rytmik hold her.