Får du nok D-vitamin i din graviditet?

Gravide med lave d-vitaminniveauer har større risiko for at få svangerskabsdiabetes og svangerskabsforgiftning. Samtidig øger d-vitamin mangel risikoen for, at den nyfødtes fødselsvægt er for lille.

Ikke kun gravide har brug for d-vitamin tilskud

Mellem oktober og april er det slut med solens vitamin for os, der bor i de nordlige lande, og det vil ofte være nødvenligt med tilskud af d-vitamin. For du kan desværre ikke spise dig til tilstrækkeligt d-vitamin gennem kosten. Det skal dannes via solens stråler, og dem er der ikke nok kraft i fra oktober til april.

D-vitamin og fertilitet

Forskning har vist, at en del mænd med nedsat fertilitet og mange kvinder med PCO mangler d-vitamin.

Der er dog mange andre vitaminer og mineraler, der har indflydelse på fertiliteten. jeg ind på i et af de kommende blogindlæg.

D-vitamin til børn

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du giver dit barn tilskud af d-vitamin fra 2 uger til ca. 2 år. Jeg synes, at du skal forsætte med d-vitamin tilskud fra oktober til april hele livet, hvis du opholder dig i Danmark.

Nogle børn får mavekneb af de d-vitamin dråber, du kan købe til børn, da de enten indeholder jordnøddeolie eller kokosolie. Hvis dit barn får problemer med maven, når I starter på d-vitamin dråber, vil jeg anbefale dig at skifte til d-pearls fra Pharma Nord, der indeholder olivenolie – klip hul i kapslen og pres indholdet ud på en ske, som du giver til dit barn.

D-vitamin mangelsymptomer

De sidste mange års forskning i d-vitamin har vist, at der er mange sundhedsproblemer forbundet med d-vitamin mangel. Hvis du mangler d-vitamin, har du f.eks.:

–          40% øget risiko for at udvikle for højt blodtryk

–          30% øget risiko for at udvikling af hjerte-kar-sygdomme

–          Øget risiko for infektionssygdomme

–          Øget risiko for knogleskørhed

–          Formentlig hænger d-vitamin mangel også sammen med nogle former for kræft, depression og sclerose

Sådan får du d-vitamin

Den vigtigste kilde til d-vitamin er solen. For at få nok skal du være i solen hver dag min. ½ time uden solbeskyttelse og uden for meget tøj på, idet det er huden på hele kroppen, der danner d-vitamin i sollyset.

Disse fødevarer indeholder d-vitamin:
Fisk (som du ikke må spise for meget af, når du er gravid, undtagen økologiske). Torskerogn. Avocado. Sødmælk. Smør. Piskefløde. Ost. Æg.

Tilskud af d-vitamin:
Hvis du ikke har lyst til at tage et tilskud uden at være sikker på, om du mangler d-vitamin, kan du altid få målt dit d-vitamin niveau i kroppen hos din læge. Hvis du ønsker det målt, vil jeg anbefale dig at få det målt i slutningen af november og igen i slutningen af februar. På den måde kan du tilpasse dit evt. daglige tilskud af d-vitamin i forhold til dit niveau i kroppen.

Jeg får ikke selv målt mit niveau i kroppen, men tager et tilskud af d-vitamin næsten hver dag fra oktober til og med april.

Da d-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, er det vigtigt for optagelsen, at du tager dit tilskud i forbindelse med et måltid.