Rebozo til gravide og fødende er godt

Rebozo er en centralamerikansk jordemoderteknik. Massagen er beroligende, blid og behagelig og kan både reducere graviditetsgener og give dig mere velvære og energi i graviditeten og under fødslen.

Rebozo til gravide og fødende er meget simpel. Den går ud på, at man med et tørklæde omkring balder eller mave masserer og dybdeafspænder musklerne i bækkenet, herunder bækkenbundsmusklerne.

Du kan få massage i mange forskellige stillinger, for eksempel liggende på ryggen, i badekar, stående og 4-stående.

[embedvideo type=”youtube” id=”0vsA93UJ41Q”]

Rebozo i graviditeten

Mange oplever færre gener i graviditeten, når de får rebozo massage og stræk, for eksempel kan massagen mindske væskeophobninger, lindre lænde- og bækkengener, afspænde musklerne i bækkenet og gøre dig rolig og afspændt.

Massagen under graviditeten hjælper også dit barn med at lægge sig godt tilrette i bækkenet – parat til fødslen.

Rebozo kan få barnet til at vende sig

Hvis dit barn har numsen nedad, kan massagen ofte få barnet til at vende sig.

Rebozo under fødslen

Massagen øger mængden af fødselshormonet oxytocin, der under fødslen stimulerer veer og smertelindrer. Du kan læse mere om oxytocin her.  Massagen hjælper samtidig dit barn med at trænge rigtigt ned gennem bækkenet. Mange danske jordemødre bruger derfor rebozo

  • hvis barnet er trængt skævt ned i bækkenet
  • hvis fødslen er gået i stå, eller
  • hvis kvinden trænger til at afspænde musklerne i bækkenet.

Din kæreste/fødselshjælper kan også dig massagen under fødslen – hvis du har lyst til det.

Til fødselsforberedelse hos Mindful Moving lærer du, hvordan din kæreste kan give dig rebozo massage i graviditeten og under fødslen. Du kan læse mere om fødselsforberedelse her.