PRIVAT TRÆNING NÅR DU HAR FØDT

Det kan være svært at komme igang igen efter fødslen! Måske får du ikke sovet nok, måske ved du ikke rigtigt, hvad du skal lave og hvor meget du må lave, hvis du fx. har bristninger. Og hvad skal du lave med dit lille barn, så du får stimuleret de vigtige sanser?

Har du  brug for et rum, hvor du trygt og roligt kan komme videre med det, der giver dig besvær i dagligdagen, så er privat efterfødselstræning måske lige det, du søger. Her arbejder vi med de kropslige problematikker, der måske følger efter din fødsel, og målet er at give dig mere ro og overskud i hverdagen.

PRIVAT ER FOR DIG…

  • Der har kropslige gener efter fødslen f.eks. øm lænd eller svag bækkenbund
  • Der 2-3 måneder efter fødslen stadig har delte mavemuskler
  • Og for dig, der har svært ved at lande i din nye rolle som mor, og som har brug for mere ro i hverdagen

Du kan også booke en privattime, hvis du ønsker at komme mere i dybden med noget af det, du arbejder med på et af vores hold.

SÅDAN FOREGÅR DET

Priatundervisning er et mix af afspændingsbehandling, fysiske øvelser, samtale og i nogle tilfælde kraniosakralterapi. Ofte er arbejdet med åndedrættet helt centralt i undervisningen.

Du får størst udbytte af sessionen, hvis du kommer uden barn, eller har en med til at være sammen med dit barn i vores hyggelige opholdsrum. Er det ikke muligt så kontakt mig, inden du booker din tid

massage efter fødslen

BOOK DIN TID

Du skal bare kontakte vores undervisere i den by, der er tættest på dig. Så aftaler I sammen et tidspunkt, der passer bedst til dig.

Prisen er 700 kr. for 1¼ time.

PROFESSIONELLE UNDERVISERE

Du bliver undervist af psykomotoriske terapeuter, der har en stor anatomisk og fysiologisk viden. Du kan derfor trygt stole på, at din underviser er veluddannet og faglig kompetent. Og at hun ved, hvad du må og ikke mindst ikke må lave af træning, når du lige har født.

Underviserne hos Mindful Moving er også specialister i motorik for babyer og små børn. Og har derfor viden om, hvordan du bedst støtter dit barn i sin motoriske udvikling.

LEDER DU EFTER ANDET?

Er du på udkig efter efterfødselstræning på hold, ammehjælp, babyrytmik eller andet? Der er mange muligheder for dig, der lige er blevet mor, og som har brug for lidt ekstra i hverdagen. Tjek det her…