Gravid og stresset

Gravid og stresset er ikke en god kombination. For hvis din stress i graviditeten er langvarig, vil det påvirke dit velbefindende og dit barns udvikling. I dette blogindlæg kan du læse om, hvad du kan gøre, hvis du er gravid og stresset:

Hvad er stress?

Mennesket oplever stress, når de opfatter, at der en ubalance mellem de krav, der stilles til dem, og de ressourcer de har til rådighed til at leve op til disse krav. 

Man skelner mellem langvarig og kortvarig stress. Den kortvarige stress er ofte positiv, fordi den får dig i en tilstand af ‘parathed’. Det gør, at du kan yde noget mere i en kort periode. Hvis stressen går over til at blive langvarig stress, så slider og belaster den dig og dit ufødte barn. Grænsen mellem kortvarig og langvarig stress er flydende, og vil være forskellig fra menneske til menneske.

Stress i graviditeten

Gravide hører desværre ofte “graviditet er ikke en sygdom”. Formentlig underforstået “du skal ikke tro, at du skal yde og præstere mindre, bare fordi du er gravid”.
Det sandt, at graviditet ikke er en sygdom. MEN det er en tilstand, der kræver mere energi, opmærksomhed og hensyntagen og som gør, at man ofte må gå ned i gear. F.eks. i forhold til arbejdstempo, sociale aktiviteter, sport mv.

Det er svært at gå ned i gear, hvis din arbejdsplads, samfundet og ikke mindst dig selv forventer, at du skal yde og præstere det samme, som inden du blev gravid. Hvis du vil undgå at være gravid og stresset, er det vigtigt, at du først selv accepterer og anerkender, at du ikke skal yde og præstere det sammen, som før.  Når du har accepteret dette, skal du til at prioritere og lære at sige nej til det, som ikke er så vigtigt. Det er nemt nok at sige (især for andre), men desværre ofte svært at praktisere…..

Lær at sige nej

Det vil ofte være nemmere at mærke, hvornår du skal sige ja og nej til ting, når du mærker sansningerne inde i din krop. For så kan du f.eks. mærke, hvordan dit åndedræt ændrer sig og den lille opspænding, der sker i skuldre, balder eller andre steder, når du får sagt ja til noget, som stresser dig. Det med at mærke sansningerne fra kroppen, skal du også bruge under fødslen. Det er noget, vi arbejder med på alle vores fødselsforberedelse hold, både de fysiske og online. Det kan du læse mere om her. 

Måske vil det også være lettere for dig at sige nej, hvis du tænker på, at hver gang du siger ja til noget, som gør dig stresset og anspændt. Så vil dit ja til andre ofte medføre et nej til omsorgen for dig selv og dit ufødte barn. Og glem ikke, at det kræver rigtig meget af dig at “gro” et lille nyt menneske: Der skal laves millioner af celler, organer mv, og det arbejde, kan du ikke sige nej til.

Forebyg stress i graviditeten

For de fleste mennesker – også gravide – vil der tit opstå stressende situationer i hverdagen. Som jeg tidligere har skrevet, er det helt okay og ikke skadeligt for hverken dig eller dit barn, hvis stressen er kortvarig. Du kan være med til at gøre stressen kortvarig ved at skrue op for det nervesystem, der giver dig ro og afspænding. Det kan du blandt andet gøre ved hjælp af:

Dit åndedræt: Læs mere om, hvordan du gør det her.

Afspænding: Jævnlig afspænding/kropsscanning/meditation – kært barn har mange navne. Læs mere og lyt til en dejlig åndedrætsafspænding her.

Vær opmærksom på, at der ca. går 7 min., før du har fået skruet op for ro-hvile-systemet, når du laver afspænding, meditation eller fokuserer på dit åndedræt.

Mindre stress i graviditeten er også fødselsforberedelse

Når du arbejder med dit åndedræt og afspænding i graviditeten “skruer du op” for dit ro-hvile nervesystem og udskiller vidunderhormonet oxytocin. Og lige præcis oxytocin har en smertelindrende effekt og gør veerne mere effektive. Jo mere oxytocin du har udskilt i graviditeten, jo nemmere vil det også være for din krop at udskille oxytocin under fødslen.

Du skruer op for ro-hvile-systemet ved:

• et dybt og roligt åndedræt
• afspænding
• berøring og nydelsesfuld massage
• positive tanker
• varme bade og solens varme stråler
• at være sammen med mennesker, du har det godt med
• at være steder, du holder af
• at have en følelse af god tid til dine daglige aktiviteter, det vil sige ved ikke at stresse og have for mange gøremål eller to-do-lister
• at høre musik, du holder af. Find inspiration til oxytocinfremmende musik her.
• sex, hvis du har lyst
• lystbetonet motion og bevægelse
• at tilbringe en dag i hængekøjen
• at bruge tid på en hobby, du elsker.

Generelt er det sådan, at du skruer op for ro-hvile-systemet, når du hygger dig, har en følelse af god tid og laver ting, som du kan lide.
Vi er meget forskellige som mennesker, og det, der er nydelsesfuldt og lystbetonet for nogle, vil ikke være det for andre.
Du kan for eksempel godt gøre rent, ordne have, lave mad eller lignende og samtidig være i ro-hvile-systemet, hvis det er lystbetonet for dig at lave de aktiviteter, og du ikke stresser rundt for at blive færdig med det.
Men hvis det udelukkende er en sur pligt, og du prøver at nå det hele på en gang, vil du aktivere stress nervesystemet.
Du ved sikkert selv, hvad der er lystbetonet og nydelsesfuldt for dig – ellers er graviditeten en god anledning til at øve dig på at mærke det.

Hvis du har lyst – og det ikke stresser dig – kan du læse mere om udskillelse af oxyotocin under fødslen her.