Fødselsforberedelse for par – er det nødvendigt?

Fødselsforberedelse for par er godt. For det er guld værd at have en fødselshjælper med til fødslen, der er aktiv og ved, hvad du har behov for, og hvad der rent faktisk sker under fødslen.

Din kæreste/hjælper skal være en aktiv deltager til fødslen

Hvis din fødselshjælper ikke er forberedt, kan han/hun komme til at stå på sidelinjen og ikke vide, hvordan du bedst støttes og hjælpes under fødslen.

Derfor er alt vores fødselsforberedelse for par. På Premium og Weekend fødselsforberedelse er partner med 7½ time og på Brush Up 2½ time. Når du kommer til Privat fødselsforberedelse er din partner også meget velkommen. Og på Online fødselsforberedelse er et af modulerne for både dig og din partner. For din fødselshjælper skal have viden og redskaber, der gør ham/hende i stand til at være aktiv og handlekraftig. Din kæreste/hjælper er nemlig den:

  • Du kender bedst under fødslen. Det giver dig tryghed, og du udskiller gode fødselshormoner
  • Der hjælper dig med at holde fast i de ønsker, du har for fødslen og
  • Hjælper dig med at omstille dit mindset, hvis dine ønsker ikke kan blive opfyldt
  • Der hjælper dig med at bruge den vejrtrækning, der fremmer fødslen
  • Der kan smertelindre med rebozo- og vetryk under veerne og massage i ve-pauserne
  • Der hjælper med gode hvile-, ve- og fødestillinger mv

Når I har gået til fødselsforberedelse sammen som par, ved din hjælper altså, hvad man rent konkret kan gøre for at støtte dig bedst muligt gennem fødslens faser, og han/hun har lært en masse teknikker, der kan bruges undervejs i fødslen.

Fødselsforberedelse for par er ikke kun for kærester

Hvis du ikke har en kæreste, er du selvfølgelig stadig meget velkommen til fødselsforberedelse for par hos Mindful Moving. Du kan i stedet tage en ven, et familiemedlem eller kollega med. Og hvis du har brug for 2 fødselshjælpere, er de begge meget velkommen til fødselsforberedelsen uden at det koster mere.

Hvis du af en eller anden årsag ønsker at føde alene, kan du sagtens stadig være med på vores fødselsforberedelse kurser.

Kursus prisen er for et par, uanset om du er alene eller I kommer 2.

Her hos Mindful Moving har vi 5 forskellige fødselsforberedelse tilbud, I kan vælge imellem, som I kan se herunder. Den fysiske undervisning foregår i København.

Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark får du tilskud til undervisningen på vores Premium og Weekend kurser.