Fødsel og amning

Kærestes/fødselshjælpers rolle under fødslen
For de fleste giver det at have sin kæreste og/eller en anden nær pårørende/ven med til fødslen den tryghed og ro, der skal til for at kunne slippe kontrollen, vende opmærksomheden indad og rette hele koncentrationen mod veerne og arbejdet med dem.

Som fødselshjælper, kan du blandt andet:

• hjælpe den fødende med at holde fast i en god vejrtrækning
• masserer hende – hvis hun har lyst til det. Ofte vil mange have brug for massage og tryk i lænden og langs rygsøjlen under veer. Og rebozo og blid massage i vepauserne
• hjælpe den fødende med at holde fast i eventuelle ønsker og behov, som hun havde, inden fødslen gik i gang. Det kan godt være, at hun skifter mening under fødslen, og hvis det sker, kan du spørge, om hun er helt sikker, og huske hende på, hvad hun gerne ville. Hvis hun herefter fortsat er sikker på, at hun nu vil noget andet, er det vigtigt, at du støtter hende i det
• jævnligt tilbyde hende kolde drikke og kolde, våde klude
• sørge for eventuel musik
• hjælpe hvis samarbejdet med jordemoderen ikke fungerer
• hjælpe med ve- og fødestillinger
• bevare troen på, at hun kan klare det og opmuntre hende for det fantastiske arbejde, specielt hvis hun er ved at opgive. Og husk ros er godt, meget ros er endnu bedre.

Smertelindring under fødslen
Under fødslen hjælper det at tænke positivt og huske på, at smerterne har et formål. Og hver gang, der har været en ve, er der en ve mindre til barnet kommer ud.

Du kan blandt andet smertelindre med:

• Åndedræt, bevægelse (især bækkenet) varme bade, massage, visualisering, akupunktur, rebozo og Ingen bivirkninger.
• Steriltvandspapler. Bivirkninger: Smerte, som et bistik, men kun ca. 10 sek.
• Lattergas. Bivirkninger: Evt. kvalme/opkastning.
• Petidin (morfin), pudendusblokade og epiduralblokade

Der vil altid være større eller mindre bivirkninger ved medicinsk smertelindring. Derfor skal alle former for medicin anvendes med omtanke. Men du skal ikke udelukke medicinen på forhånd. Den medicinske smertelindring kan være det, der skal til for at bryde en ond cirkel, give dig hvile og få dig til at aktivere ro-hvile nervesystemet, og dermed være det, der giver dig overskud og kræfter til at få en god fødsel.

Hvis du får medicinsk smertelindring under fødslen, bliver impulserne fra kroppen hæmmet. I disse tilfælde skal du derfor ikke altid kun lytte til kroppen.

Amning
Det er HELT normalt, hvis amningen ikke bare kører på skinner i starten (= de første 6-8 uger).

Du får den bedste start på amning, hvis dit nyfødte barn lægges på din mave/bryst hud mod hud lige efter fødslen, hvis I bliver skilt ad efter fødslen, starter I bare med hud mod hud-kontakt, når I er sammen igen. Når barnet her får ro og fred, vil det på et tidspunkt vise, at det er klar til amning ved at lave mund-, sutte- og kravlelignende bevægelser og søge efter brystet. Det kan tage minutter eller timer. Lad barnet bestemme tempoet. Du kan godt lægge barnet til rette ved brystet, men pres ikke barnet til at tage brystet. Hvis jordemoderen ønsker at måle og veje barnet, inden det har spist, så spørg om det er muligt at vente. Hvis barnet ikke har spist, inden du kører fra fødestuen, så bevar hud til hud-kontakten, indtil barnet har spist. Det kommer ikke til at fryse, når det ligger godt og varmt hos dig med dyne på.

I begyndelsen har du den dyrebare råmælk i brysterne, også kaldet kolostrum. Den er gullig og fedtet, og der er lige præcis nok råmælk i dine bryster til dit barn de første par dage. Tilbyd under hver amning begge bryster. På den måde får du stimuleret begge bryster lige meget. Sammensætningen i råmælken er ens igennem hele måltidet. Og jo mere barnet sutter, jo hurtigere løber den senere mælk til.

Efter 2-4 døgn løber den senere mælk til. I den er mælk er sammensætningen anderledes end i råmælken. I starten af amningen er mælken tynd og derefter kommer den federe mælk. For at komme ind til den fede og mere mættende mælk skal dit barn nu ikke skifte bryst hele tiden, men tilbydes samme bryst flere gange under hvert måltid – tænk et ammemåltid som et suppe, steg og flødeis måltid?.

Vær opmærksom på følgende, når du lægger barnet til brystet:

• Barnets næse ved brystvorten så hovedet bøjes bagover (ligesom når du drikker)
• Barnets mave mod din mave
• Lad dit barn have en arm på hver side af brystet (favner brystet)
• Når dit barn sutter, skal det have ”burgermund” og ikke ”sugerørsmund”, så det får hele (eller en stor del af) det mørke område ind i munden og ikke kun sutter på brystvorten
• Hvis du hjælper brystet ind i munden på dit barn, så tryk brystet fladt på en måde, der gør det nemt for dit barn at få det ind i munden – Hvordan vender du ”burgeren”, så den kan være i din mund?

Brug det dybe og rolige åndedræt, når du ammer. Både inden du går i gang og under amningen. På den måde får du udskilt oxytocin, som får nedløbsrefleksen i gang.

Det kan godt være, at du i starten ikke skal have for mange besøg, men sørge for, at du har ro omkring dig, så du lærer dit barn og dets signaler at kende, ligesom du kan få hvilet/afspændt/sovet i løbet af dagen – husk amning kræver ro, tro og tålmodighed. Hvis det gør ondt, hvis der kommer rifter mv i brystvorten og hvis du føler dig meget usikker og utryg, vil jeg anbefale, at du søger hjælp hos en ammerådgiver.

Hvis du får brug for en sutteflaske og stadig gerne vil amme, så brug en flaske, hvor barnet skal arbejde for at få mælken ud, f.eks. mrk. Medela. Hvis du får brug for en brystpumpe, så brug en, der laver undertryk, så kan du nemlig amme på det ene bryst og malke ud på det andet samtidigt, f.eks. mrk. Haakaa

Sidst men ikke mindst skal du vide, at en god mor ikke sidder i brysterne, men i nærværet og samværet med sit barn. Du skal derfor huske på, at du stadig er en fantastisk mor, selvom du ikke ammer.

Hvis du/I er i tvivl om barnet får nok mad, kan du/I holde øje med barnets:

• Urin: Hos et barn, som er 3 – 5 dage gammelt, skal der være 6 – 8 våde tissebleer pr. døgn
• Afføring: Første døgn er barnets afføring sort-grønlig. Derefter skal den begynde at skifte farve og blive mere brun, over gul-grøn, for på 4. dag at være grynet og sennepsgul med en karakteristisk gæret lugt. Hvis der stadig kommer sort/grøn afføring efter 4. døgn er det tegn på, at barnet får for lidt mælk.