Derfor er det nødvendigt med fødselsforberedelse:

Den uforudsigelige fødsel kan være skræmmende for mange af os moderne kvinder. Vi er vant til at planlægge og have styr på tingene. Vi har to-do lister, holder os opdateret om alt mellem himmel og jord på sociale medier, søger på Google, og bruger timer på at prøve at finde den rigtige løsning og gøre ”det helt rigtige”. Problemet er, at det hele er i hovedet. Og til en fødsel, er det altså kroppen, der tager over. Og derfor er det nødvendigt med fødselsforberedelse for de fleste gravide. For din fødsel kommer du aldrig til at styre og planlægge.

Vi får også tit spørgsmålet “er det nødvendigt med privat fødselsforberedelse eller er det nok med dét, som det offentlige tilbyder”?

Hvis du også er i tvivl, om det er nødvendigt med fødselsforberedelse og i givet fald, om du skal vælge privat fødselsforberedelse eller nøjes med den offentlige, kan du i dette indlæg læse mere om, hvad du skal overveje, inden du tager din beslutning:

Men – hvorfor overhovedet forberede dig til fødslen?

Jeg er slet ikke i tvivl – selvfølgelig er det nødvendigt med fødselsforberedelse – specielt kropslig fødselsforberedelse!

Når du skal føde handler det nemlig om at mærke, stole på og arbejde med din krop. For når du har tillid til, at kroppen og dermed du sagtens kan klare fødslen, kan du nemmere arbejde med kroppen og ikke mod den i fødselsarbejdet.
Det er desværre ikke nemt for mange af os moderne kvinder at give slip på det ofte kontrollerende hoved og lade kroppen tage over, fordi vi er vant til at have styr på og planlægge det meste af vores liv. Men fødsler er uforudsigelige og du kan ikke styre og planlægge din fødslen med hovedet.

Derfor er det vigtigt, at du forbereder dig – og specielt din krop – bedst muligt, så du går den uforudsigelige fødsel i møde med et åbent sind, en afspændt krop og et roligt åndedræt.
Og du kan ligeså godt øve dig på det nu. For uforudsigeligheden følger med ind i moderskabet. Børn er ikke ens, og der kommer desværre ikke en brugsanvisning ud sammen med moderkagen, som fortæller dig, hvordan du skal være sammen med dit barn. Som mor får du derfor også brug for at mærke efter i dig selv og stole på din intuition. Det kan du læse mere om i dette indlæg.

Men hvad skal du vælge?

Fordele og ulemper ved offentlig og privat fødselsforberedelse

Der er store forskelle på tilbud til gravide på de forskellige hospitaler. Derfor kan det være godt, at du sætter dig ind i, hvad dit fødested helt præcist tilbyder, inden du tager dit valg.
I 2022 varierer tilbuddene mellem online undervisning, videoer og fysisk undervisning på hospitalerne. Ligeledes varierer det, om forberedelsen foregår på mindre hold eller som auditorie-undervisning med op mod 200 deltagere tilstede.

Læs en artikel på Dr.dk om offentlig fødselsforberedelse her.

Her får du en oversigt over fordele og ulemper ved henholdsvis offentlig og privat fødselsforberedelse.

Offentlig fødselsforberedelse

Ulemper:

  • Foregår ofte i store grupper. Det gør det svært at få plads til de individuelle (og måske sårbare) spørgsmål og overvejelser.
  • Har ikke særlig meget fokus på kroppen, men mest viden til hovedet
  • Ofte er det ganske få timer, der bliver tilbudt. Og på nogle hospitaler kun online undervisning eller videoer

Fordele:

  • Du får praktiske informationer om dit fødested
  • Du hører om, hvordan det specifikke fødested vælger at gøre tingene
  • Det er gratis for dig at deltage.

Privat fødselsforberedelse

Ulemper:

Fordele:

  • Foregår oftest på små hold. Det giver god plads til de individuelle overvejelser, ønsker og udfordringer
  • Ofte er kurserne længere, så der er god tid til at fordybe sig
  • De der udbyder privat fødselsforberedelse, inddrager som regel kroppen langt mere end det offentlige. Vær dog opmærksom på, at ikke alle de private fødselsforberedelses tilbud inddrager kroppen

Er du nysgerrig på privat fødselsforberedelse hos Mindful Moving?

Hos Mindful Moving Fødselsforberedelse arbejder vi ikke kun med at forberede dig bedst muligt til fødslen, vi forbereder dig også til moderskabet.
Og hos os vil du både arbejde med den fysiske og psykiske del af graviditeten. Der vil være plads til både fysisk træning, indadvendte opmærksomhedsøvelser, åndedræts- og afspændingsøvelser samt refleksion over graviditet, fødsel og livet med et spædbarn.

Vi arbejder også med temaet kontrol. Du vil blive trænet i at give slip på det ofte kontrollerende hoved og lade kroppen tage over. Vi er næsten alle i løbet af opvæksten blevet trænet i at overhøre kroppens signaler. Tænk bare på kravet om at sidde stille i skolen på trods af kroppens forsøg på at fortælle, at den har brug for variation, bevægelse og hvile. Derfor har mange af os helt glemt at lytte til kroppen – noget du i høj grad får brug for til din fødsel.

Hvad har du brug for under fødslen?

Forudsætningerne for at du under fødslen tør give slip på kontrollen og overgive dig til nuet og den uforudsigelige fødsel er:

  • at du har fået en hel masse viden til dit hoved, så du ved, hvad der sker under fødslen.
  • at du har lært – og grundigt trænet – smertehåndteringsredskaber i form af afspændings- og åndedrætsøvelser
  • at du kender din krop, er tryg ved den og stoler på den
  • at du har en fødselshjælper/kæreste hos dig, der også er forberedt

Alt dette og meget mere, lærer du, når du går til fødselsforberedelse hos Mindful Moving.

Mindful Moving er naturligvis også til dig, der ikke har “kontrol-genet” i dig. Du har nemlig også brug for motion, smertehåndteringsredskaber, tryghed ved kroppen og viden om en fødsel.

Læs mere om Mindful Moving Fødselsforberedelse her