Oxytocin fremmer fødslen

Hormonet oxytocin gør din fødsel nemmere

hjemmeside1Du har to nervesystemer, der hele tiden er aktive i kroppen. Afhængig af hvad du laver, hvilken tanker du har og hvordan du trækker vejret, kan du skrue op og ned for de 2 nervesystemer.

I det ene nervesystem udskiller du hormonet adrenalin, der hæmmer fødslen. I det andet nervesystem udskiller du hormonet oxytocin, der fremmer fødslen.

Det sympatiske nervesystem

Kaldes også kamp/flugt eller parathedssystemet fordi det er aktivt, når du skal yde og præstere noget. Når du skruer op for dette nervesystem udskiller du hormonet adrenalin.

Adrenalin sørger for, at der bliver ledt mere blod ud til de store muskler, hjernen, øjnene, hjertet  og lungerne, så du kan yde og præstere meget mere.

Hvis du skruer op for parathedssystemet går fødslen ikke gå i gang af sig selv. Og hvis du under fødslen primært er i dette nervesystem, gør veerne mere ondt, og du åbner dig ikke så hurtigt. Dette sker fordi kroppen registrerer en fare, når du aktivere parathedssystemet. Og kroppen er så intelligent, at den prøver at hæmme fødslen så længe, der er “fare på færde”.

Det parasympatiske nervesystem

Kaldes også ro-hvile-systemet, fordi det er aktivt, når du hygger dig, har en følelse af god tid og laver ting, som du kan lide. Når du skruer op for dette nervesystem, udskiller du hormonet oxytocin.

Ro-hvile-systemet står for at genopbygge og rense ud i hele kroppen, og udskiller blandt andet hormonet oxytocin, der sørger for, at der bliver ledt blod hen til de indre organer, herunder livmoderen.

Hvis du skruer op for ro-hvile-systemet under fødslen, laver du gode og effektive veer, fordi kroppen registrerer ro og ingen fare. Du udskiller endorfiner, der smertelindrer dig og du afspænder alle kroppens muskler. Det vil give dig mere energi til fødselsarbejdet.

Balancen mellem de 2 nervesystemer

Du har brug for både paratheds- og ro-hvile-systemet i dit liv. Nogle gange skal du være på og yde noget, andre gange skal du holde fri og være mere lystbetonet. Læs mere om balancen her. Det er helt fint at have travlt i et stykke tid. Men efter en periode med travlhed er det vigtigt, at du genopretter balancen og giver dig selv lov til at være i ro-hvile-systemet. For det slider på kroppen og er ikke optimalt for din graviditet, barnet og den kommende fødsel, hvis du primært er i parathedssystemet.

Det er ikke kun dine handlinger, der afgør, hvilket nervesystem du får skruet op for. Du kan sidde helt stille og skrue op for parathedssystemet ved f.eks. at tænke negative tanker og stresse over ting, som du mener, at du skal nå.

Brug dit åndedræt og afspænding

Du kan med dit åndedræt skrue op for ro-hvile-systemet. Læs mere træning af åndedrættet her. Du kan også lave afspænding eller meditation. Du kan lytte til en åndedrætsafspænding her.

Vær opmærksom på, at der ca. går 7 min., før du har fået skruet op for ro-hvile-systemet, når du laver afspænding, meditation eller fokuserer på dit åndedræt.

Du kan udskille forskelige hormoner ved at gøre det samme

Hvis du f.eks bager boller, når du ikke har lyst til det, men gør det, fordi du synes, at du bør/skal, så vil du udskille adrenalin, men hvis du bager boller, fordi du har lyst og nyder det, så vil du udskille oxytocin.