HEIDI HALGÅRD JENSEN- VEJLE

Vælger du at gå til fødselsforberedelse i Vejle, er det mig, du kommer til at møde.

Jeg er psykomotorisk terapeut, motorikvejleder og instruktør i Mindful Moving Fødselsforberedelse.

Som underviser ønsker jeg at give dig de bedste forudsætninger for, at du trives i din graviditet og under fødslen. Jeg tror på, at du, med det du kommer til at lære hos Mindful Moving Fødselsforberedelse, får et tryggere fødselsforløb og at du oplever større tillid til egen krop. Jo mere du kender din krop på forhånd, jo bedre forudsætninger er der skabt til den forestående fødsel.

Det du lærer om dig selv er også meget anvendeligt, når du er blevet mor og ønsker at skabe gode betingelser for det lille nye liv.

Udover fødselsforberedelse underviser jeg i afspænding, gravidmotion, efterfødsel  og børnemotorik/sansemotorik for børn med handicap.

Jeg bor i Givskud med min mand og vores to drenge.

Du er altid velkommen til at kontakte mig på tlf. 23 83 02 64 eller mail: [email protected], hvis du har spørgsmål til vores hold i Vejle. Du kan også læse mere om, hvem jeg er og, hvad jeg tilbyder på min  www.heidihalgaard.dk.

Jeg glæder mig til at møde dig!

FØDSELSFORBEREDELSE